top of page
Peace - billede.jpeg

ALBRIGHT'S FIREDOBBELTE BUNDLINJE

 

Som den første virksomhed i verden, introducerede Albright Partners for nylig: "Den Firedobbelte Bundlinje."

 

For at virksomheder kan forblive bæredygtige, er det ikke længere nok at tænke: Profit, Planet & People. En fjerde dimension mangler - nemlig FRED. 

​

Som virksomheder, er vi afhængige af, at der generelt hersker fred, frihed og demokrati i verden. Hver gang disse tre variable trues, skabes der voldsomme ubalancer i udbud og efterspørgsel. Flere studier viser at nationer med et højt fredsniveau, har et væsentligt lavere inflations- og renteniveau kombineret med et markant større forbrug og adgang til udenlandske investeringer, end nationer med et lavt fredsniveau. I dag ser vi også, hvordan ikke-fredselskende kræfter, kan sende ellers sunde virksomheder på konkursens rand drevet af manglende adgang til bl.a. råvarer og energi, med stigende inflation og renter til følge.

 

Profit, People & Planet er derfor ikke nok for at sikre bæredygtige virksomheder - vi mangler en fjerde variabel - nemlig FRED.

DEN FIREDOBBELTE BUNDLINJE - FORKLARING

 

Den tredobbelte bundlinje er oprindelig udviklet af John Elkington i 1997, og handler kort fortalt om en afvejning mellem miljømæssig påvirkning, social ansvarlighed og økonomisk profit. Hos Albright, der i alle vores 10 leveår har leveret et overskud på den økonomiske bundlinje (PROFIT), er det vigtigt, at der samtidig ikke opstår “underskud” på de miljømæssige (PLANET) og sociale (PEOPLE) bundlinjer. Vi har igennem årene drevet vores virksomhed ud fra princippet om bæredygtighed, ved at levere en god indtjening, være socialt ansvarlige og tage hensyn til miljøet.

 

Men som virksomhed mener vi ikke længere, at vi kan være bæredygtige, medmindre vi tilfører en fjerde bundlinje: FRED. 

New 4D.png
bottom of page